Ventetid er en forudsætning for at kunne begå sig i Vietnam. Sao Mai er ingen undtagelse.
På 5 sal går de største børn, de sidder på små klapstole og skriver efter lærerinden fra tavlen.
'Hallo' siger de og vinker begejstret. Undervisningen foregår i to hold med en lærerinde i hver gruppe.
Døre og vinduer ud mod gangen er åbne, og en forbipasserende lærerinde stopper op og snakker ivrigt til de to andre lærerinder. Børnene i klassen bliver mere og mere urolige som snakken mellem lærerinderne fortsætter.
En lærerinde hæver stemmen da en af de udviklingshæmmede drenge retter henvendelse til Ditte og jeg og siger 'hallo'. Lærerinden tager pinden hun har i hånden og slår den ned i bordet. Drengen vender sig og skriver videre.
Et mindre barn står ude på gangen og græder, det lader ikke til at vække nogens opsigt. Ditte prøver forsigtigt at få kontakt til ham, men hans blik er langt væk og kan ikke fanges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar