tirsdag den 15. maj 2012

Svømning på skemaet

Langt om længe kom dagen hvor børnene skulle i den meget omtalte pool på Sao Mai. Ditte og jeg havde glædet os til at opleve dette og ikke mindst at se børnene i vandet. Men den eftermiddag glemmer jeg nok aldrig...
Vi kommer hen på Sao Mai efter middagspausen, børnene er stadigvæk lidt trætte efter deres lur. Vi går stille og roligt hen mod poolen med et par af børnene fra vores klasse. Allerede før vi er i lokalet med poolen kan jeg høre børneskrig og råb. Jeg træder ind i lokalet og ser til min store rædsel fire børn der skriger om kap fra poolen. Tøjet bliver taget af vores børn og de bliver nærmest smidt i vandet. Ditte og jeg er chokerede og diskuterer hvad vi skal stille op. Med børnegråd, skrig og ekstrem dårlig stemning bliver det mere og mere ulideligt at være i lokalet, jeg vælger ikke at hoppe i badetøjet som ellers planlagt. En lille pige græder voldsomt mens hun klamrer sig til kanten af bassinet. En lærerinde sidder på hug ved kanten og fjerner hendes hænder fra kanten, og sprøjter lidt vand i ansigtet på hende. Da den lille pige endelig får luft skriger hun endnu mere. Lærerinden ser at Ditte er jeg er meget forargede og da jeg endelig får taget mig sammen til at gå hen mod dem, tager hun pigen op af vandet. Den lille pige ryster over hele kroppen og hiver efter vejret, lærerinden går fra hende og Ditte og jeg tørrer hende med et håndklæde. Den lille pige kan ikke finde ro og er meget utryg ved os. To lærerinder kommer hen til os. De griner let. Vi siger til dem at den lille pige fryser meget. De siger nej og gør grin med os. Ditte og jeg går derfra efterfølgende.











onsdag den 2. maj 2012

På institutionsbesøg med Dr. Lan

Søndag morgen klokken 6 stod vi op for at mødes med Dr. Lan, som er leder af vores praktikinstitution. Vi vidste ikke meget om den tur vi skulle på. Men efter 3 timers kørsel kom vi til en stor nærmest gård lignende institution. I hverdagene er det hjem for mange børn, de sover i køje"senge" i meget små værelser. I weekenderne kommer de hjem til deres familier som bor endnu længere ude på landet. Institutionen er en offentlig døgninstitution, som har handicappede børn i alle aldre. Institutionens leder er en god ven af Dr. Lan og de snakkede meget sammen dagen igennem. Udover os, var der 5 andre danskere med på institutionen. Alle fra LEV(landsforeningen for Evnesvages Vel), eller i dag betegner vi det mere som, en forening der er til for at forbedre forholdene for udviklingshæmmede. De var der fordi de i ca. 10 år har haft tæt samarbejde med den pågældende institution. De fortalte at de har set store fremskridt på de år de har fulgt stedet. LEV har blandt andet startet en gruppe for forældre med handicappede og udviklingshæmmede børn. Her kan forældre komme med deres børn og snakke med andre forældre der er i samme båd.
Besøget på institutionen varede i mange timer. Efterfølgende blev vi inviteret på middag af institutionens leder. En middag jeg aldrig glemmer, sjældent har vi smagt så dårlig vietnamesisk mad. Under middagen blev vi fodret af Dr. Lan's assistent, hun pillede kyllingekød fra låret og gav os.


Det var en meget lang og interessant dag, hvor man virkelig får indsigt i de trange kår mange vietnamesiske handicappede børn lever under.





Her er børnene som går på institutionen

Dans og optræden

Børnene er klædt ud i kostumer de selv syr i deres værksted

Her sover børnene på institutionen. 8 på hver værelse, med et tilhørende lille skab.


Vi mødte en herlig lille pige fra institutionen. Hun tog min logbog og begyndte at tegne løs


Hun viser os tegningerne, og peger på hvem hun har tegnet



Her er resultatet