onsdag den 2. maj 2012

På institutionsbesøg med Dr. Lan

Søndag morgen klokken 6 stod vi op for at mødes med Dr. Lan, som er leder af vores praktikinstitution. Vi vidste ikke meget om den tur vi skulle på. Men efter 3 timers kørsel kom vi til en stor nærmest gård lignende institution. I hverdagene er det hjem for mange børn, de sover i køje"senge" i meget små værelser. I weekenderne kommer de hjem til deres familier som bor endnu længere ude på landet. Institutionen er en offentlig døgninstitution, som har handicappede børn i alle aldre. Institutionens leder er en god ven af Dr. Lan og de snakkede meget sammen dagen igennem. Udover os, var der 5 andre danskere med på institutionen. Alle fra LEV(landsforeningen for Evnesvages Vel), eller i dag betegner vi det mere som, en forening der er til for at forbedre forholdene for udviklingshæmmede. De var der fordi de i ca. 10 år har haft tæt samarbejde med den pågældende institution. De fortalte at de har set store fremskridt på de år de har fulgt stedet. LEV har blandt andet startet en gruppe for forældre med handicappede og udviklingshæmmede børn. Her kan forældre komme med deres børn og snakke med andre forældre der er i samme båd.
Besøget på institutionen varede i mange timer. Efterfølgende blev vi inviteret på middag af institutionens leder. En middag jeg aldrig glemmer, sjældent har vi smagt så dårlig vietnamesisk mad. Under middagen blev vi fodret af Dr. Lan's assistent, hun pillede kyllingekød fra låret og gav os.


Det var en meget lang og interessant dag, hvor man virkelig får indsigt i de trange kår mange vietnamesiske handicappede børn lever under.





Her er børnene som går på institutionen

Dans og optræden

Børnene er klædt ud i kostumer de selv syr i deres værksted

Her sover børnene på institutionen. 8 på hver værelse, med et tilhørende lille skab.


Vi mødte en herlig lille pige fra institutionen. Hun tog min logbog og begyndte at tegne løs


Hun viser os tegningerne, og peger på hvem hun har tegnet



Her er resultatet










Ingen kommentarer:

Send en kommentar