Vi ved fra LEV (Landsforeningen for Evnesvages vel) at Sao Mai er en af de mest velfungerende institutioner for udviklingshæmmede/handicappet børn i Vietnam. Derudover ved vi også fra LEV at størstedelen af børnene der går på Sao Mai kommer fra bedre lag. Dr. Lan siger selv, at det ikke har noget med økonomisk status at gøre, og hun fortæller yderligere, at der en del familier der kun betaler for børnenes mad.
Vi har en opfattelse af Sao Mai at deres hovedvægt ikke ligger på hverken religion eller politik. Men de har som de fleste andre steder i Vietnam onkel Ho hængende i klasselokalerne. Der er ingen tvivl om at de er Buddhister, men vi ligger som sagt ikke mærke til det i hverdagen.Vi har for to måneders tid siden fejret kvindernes internationale kampdag. Vi fik alle en rose hver af hovedsponsoren fra Sao Mai.
Nogle af forældrene havde gaver med til deres børns respektive lærerinder. Senere på dagen blev dagen fejret i fælleslokalet med et brag, bestående af karaoke og taler.Der har på Sao Mai været lukket fra d. 27/4 til d. 2/5, da der er helligdag. Befrielsen af Saigon er den 30 april og 1 maj er ligesom i andre lande, arbejdernes dag.Mange af lærerinderne skulle sammen med Dr. Lan og resten af institutionen afsted på miniferie. Vi blev i øvrigt inviteret med, dog kun med en dags varsel- så vi måtte desværre takke nej.På Sao Mai skal ALT igennem ledelsen... Lærerinderne har et strikt program for dagen, hvis ikke børnenes mål indfries bliver lærerinderne trukket i løn. I øvrigt har lærerinderne og resten af personalet meget stor respekt for Dr. Lan. Fra vores synsvinkel, lidt for meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar