Institutionens "pædagogik"

De ansatte på Sao Mao er hovedsageligt uddannet lærerinder/lærere, det er svært at finde ud af hvordan de bliver uddannet dette. Vores "tolk" (en administrativ ansat på institutionen) hun fortalte at alle havde gået på Vietnamesisk universitet. Jo mere vi forhører os om deres uddannelsesvej, jo mere tyder det på at lærerinderne stort set bliver taget ind fra gaden og oplært af institutionens opretter og andre. Talepædagoger har de nogle få af, og rehabiliteringsterapeuter har det også ansat. I ledelsesteamet er der en psykolog ansat, og opretteren af institutionen, og den nuværende leder dr. Lan er uddannet psykriater.
Det er meget tydeligt i hverdagene, at det er lærerinderne der varetager det man i Danmark ville opfatte som en pædagogrolle. I og med at de har børn i alle aldre, og ikke mindst på meget forskellige niveauer i hver klasse. Så skal lærerinderne ikke blot differentiere deres undervisning så den passer til det individuelle barn, men også sørge for at varetage barnets udvikling og fysiske og psykiske behov.
Det er sjældent vi kan få forklaret og begrundet valg af aktiviteter. Deres skema og generelt tilrettelæggelsen af dagen, er efter min opfattelse, hårdt styret fra ledelses side.Lærerinderne lægger stærkt vægt på en til en undervisning. Flere gange dagligt sidder en lærerinde ved et bord med 4-5børn, men undervisningen er kun fokuseret på et barn ad gangen, resten af børnene sidder ved siden af og kigger på. Jeg oplever, at lærerinderne går mest op i om børnene kan tale, og meget af dagen foregår ved at børnene skal gentage ord efter lærerinderne.
Det gør stort indtryk på mig, at de ansatte på institutionen bevidst sjældent trøster børn der græder. Jeg blev meget overrasket første gang jeg fik af vide at jeg skulle lade et barn sidde for sig selv og græde, fordi ellers ville det smitte, og de andre børn ville ligeledes også begynde at græde. Jeg tænkte længe over den episode som skar i mit hjerte, ikke blot i kraft af min profession som pædagog, men også bare som menneske. Jeg har efterfølgende besluttet ikke at "skubbe" børnene væk når de opsøger kram og opmærksomhed, og hvis et barn græder, så trøster jeg ham/hende på min måde. Faktisk har lærerinderne accepteret det, og siger ikke længere noget til mig når jeg gør det.
En typisk dag på institutionen er som førnævnt meget skemalagt. Der er faste tider for alt. Vi møder ind om morgenen kl.8, der er der kun kommet 3-4børn som regel. Børnene bliver sat i rundkreds på små plastic stole og venter til kl.8.30 hvor der er kommet lidt flere børn. Lærerinderne tager en tavle frem med bordmaker symboler, og efter nogle forskellige morgensange bliver symbolerne gennemgået af de kvikkeste børn i klassen. kl.9 begynder en til en undervisningen. Børnene sidder i tre grupper inddelt efter deres niveau. Det barn der sidder overfor lærerinden er ham/hende der er fokus på. Børnene laver alt fra at rive små papirs stykker endnu mindre, til at skrive bogstaver efter lærerinden, til at sige dyrelyde. Efter 45min med undervisning har de masage, hvor hver lærerinde strækker de børn med cerebral pareses muskler ud. De andre børn løber/går/kravler rundt i lokalet indtil de bliver kaldt hen. Kl.10.30 er det frokosttid, alle børnene bliver sat klar til mad, gerne 10-15min før maden reelt kommer op i klassen. To-tre af børnene får lov at spise selv, resten bliver madet af lærerinderne. Det er ikke uvant at børnene bliver madet af samme skål, og samme kop. Det er mit indtryk at lærerinderne mener at frokosten er noget der skal overståes. Alle 15børn er færdige med at spise 10-15min efter. Fra kl.11-14 sover børnene og lærerinderne til middag. De sover på sivmåtter og vattæpper på gulvet i klasserne.Kl.14 står alle op/bliver vækket. En til to gange om ugen går vi i gymnastiksalen, hvor lærerinderne typisk igen giver massage, eller kører rundt på små plastic cykler/biler med børnene foran. Kl.15 skal børnene have eftermiddags grød og snack. Ofte består det af vandgrød og et stykke roulade eller noget jelly vingummi i flydende form. Fra kl.15.30-16.30 bliver børnene hentet og den resterende gruppe af børn sidder på plastic stole og venter mens lærerinderne gør rent og rydder op.
Børnene sidder pænt og venter til det bliver deres tur!
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar