Kulturforandring der batter!

Efter at have boet i Vietnam i 2måneder føler jeg mig en del klogere på deres til tider besynderlige kultur. Jeg tænker tilbage på de første gange vi købte ind på markedet, hvor vi betalte, hvad der senere hen viste sig at være meget meget overpris. Vores første ture i taxa, hvor taxameteret hoppede fra 15.000 -26.000 dong på under et minut.En af vores første busture i Hanoi hvor billetmanden nægtede os at køre med bussen.
Til nu, hvor vi stort set altid handler på vores lokale marked, og endda til tider bliver hilst genkendeligt på. Taxa benytter vi os sjældent af, og hvis vi gør, så ved vi hvilken pris der er rimelig. Bussen tager vi flittigt, og har sjældent brug for hjælp til at stå af det rigtige sted.

På Sao Mai har vi fået en hverdag op at køre. Lærerinderne i vores klasse er løsnet op og virker glade for, at have os i klassen. Vores VNT projekt er kommet godt i gang, og selvom det ikke har været en lige stor succes hver gang, så er det en fantastisk følelse at børnene har nok tillid til os, så de vil gå med os uden lærerinderne.

Det er stadigvæk en stor udfordring for mig, at deltage i madsituationerne. Det er et punkt på dagen som bare skal overståes for lærerinderne. Selvom vi giver udtryk for vores bekymring omkring propfodring, lader det ikke til at gå lærerinderne på.

Vietnamesernes "spøjse" vaner har vi fået spurgt lidt ind til her og der. Vi er kommet frem til, at mænd med lange lillefingre negle har det for bekvemlighed. De benytter dem/den til at klø sig i øret, pille næse osv. Det har altså intet med hverken religion eller økonomisk status at gøre. (hvilket vi troede i starten)

Jeg mangler stadigvæk at finde ud af, hvordan det kan være, at vietnameserne ofte "graver efter guld" på en måde så man ikke kan undgå at få brækfornemmelser. Det er ligegyldigt om det er i bussen, i klasseværelset eller til vanddukketeater hvor personen er i fokus konstant. Ingen snert af flovhed over at blive taget med fingeren i næsen......

For mig, virker de fleste vietnamesere meget tilfredse med deres liv. Vi har spurgt mange undervejs i Vietnam, om de har været i andre dele af Vietnam og evt. besøgt nabolandene. Det er de færreste der overhovedet har set havet eller været mere end en enkelt gang væk fra hvor de bor og er opvokset. De virker allesammen glade og tilfredse med deres liv, på trods af en arbejdsdag med 9-10timer 7 dage om ugen. Vietnameserne er et stærkt folkefærd, med høj rygrad.

VNT projektet er i gang

Vi maler flittigt, dog ikke altid på papiret.

Vi tegner med oliekridt.

Vores lokale marked

Med bus rundt i Hanoi.